Category

Cykling

Category

En aktiv cykelferie er en fremragende måde at se og opleve nye områder på. Dels er der basis for kalorieforbrænding, og dels er oplevelserne dét federe, når de ikke blot opleves gennem en bilrude. Her på bikeone.dk kontoret er der absolut ingen tvivl om, hvilken form for ferie, der med flere længder er favoritten: Cykelferie.

En cykelferie er dog ikke, som det ellers kan lyde, altid helt billig. Det afhænger fuldt og fast af, hvor man ønsker at cykle henne. Turen frem til den ønskede destination kan hurtigt løbe op. Derudover skal udstyret være i orden, og man bør gerne tage lidt ekstra udstyr med i nødstilfælde, hvis man selv sørger for cykel og udstyr.

Planlæg selv cykelferie vs. planlagt cykelferie

Ønsker du at komme på en cykelferie, er der to forskellige måder, hvorpå det kan gøres; enten planlægger du selv ferien, og står derfor selv for alt udstyr, eller så lader du et rejseselskab stå for planlægningen, hvor de (med al sandsynlighed) vil stå for cykler, udstyr og dertilhørende ting.

Udgiften er naturligvis større, hvis du ønsker at have et rejseselskab, der tager sig af alle de praktiske ting. Ønsker du derimod at spare penge, bør du selv i gang med planlægningen. Der kan være mange tusinde kroner at spare ved at tage skeen i egen hånd og planlægge ud fra egne idéer.

Finansier cykelferien med et midlertidigt lån

Det kan være økonomisk svært at finansiere en cykelferie. Derfor kan det være nødvendigt med et midlertidigt lån, som betales tilbage inden for få måneder eller år. Et lån kan være en ganske god løsning, hvis blot man har styr på, hvad udgiften forbundet med lånet ender på. Her bør du især være opmærksom på den ÅOP, som betingelserne for det givne lån foreskriver. Vær derudover også opmærksom på eventuelle stiftelsesomkostninger.

Ønsker du hjælp til at vælge det rigtige lån, så anbefaler vi dig at kigge nærmere på ekonomi.dk’s guide til lån. Her sammenlignes alskens slags lån, som nemt og hurtigt kan optages online. Du finder endvidere alle de relevante oplysninger i forhold til lånet, så der ikke opstår uforudsete udgifter og trælse overraskelser.

Har du mulighed for i år at tage på cykelferie, vil vi på det kraftigste råde dig til det. Det er en unik mulighed for at få en aktiv ferie, der samtidig vil printe sig fast i minderne.

Sommeren er over os, og Tour De France feltet rykker sig dag for dag nærmere målstregen i Paris. Det ulmer af cykelfeber, hvor end man kigger hen, og fristelsen til at stige på jernhesten og forbrænde nogle kalorier samt se den danske natur fra sin bedste side er stor. Cykling er dog, som du måske har opdaget, ikke nogen billig hobby at begive sig ud i. Dels koster cyklen i sig selv mange tusinde kroner, og derudover skal cykeltøjet og -udstyret være i orden. Det er ikke nogen lille investering, hvorfor det kan være belejligt med en guide til, hvordan du får råd til den længe ønskede racercykel.

Fastsæt dit eget behov og ambitionsniveau

Selvom det kan være fristende at gå efter den absolut mest avancerede racercykel fra eksempelvis Bianchi, Cannondale eller Specialized, hvor du nemt kan komme af med +20.000 kroner, så kan det være en god idé at fastsætte egne behov samt ambitionsniveau.

Her hos bikeone.dk kender vi godt den følelse, der kommer frem i os, når Tour De France kører for fulde drøn, og cykelentusiasterne dagligt opdaterer deres Facebook væg med Endomondo statistikker fra deres cykelture. Det får benene til at krible, men husk på, hvad du køber cyklen for, og at den også skal bruges, når Tour De France har kåret en vinder, og det atter bliver hverdag.

Ønsker du at køre med i cykelløb rundt omkring i Danmark, skal du selvsagt have en cykel af høj kvalitet, men hvis du blot ønsker at køre nogle ture et par gange i ugen her i højsæsonen, så overvej om du kan leve med et billigere alternativ.

Finansier din racercykel med et lån

Kniber det med økonomien her i sommerperioden, hvor du måske ikke får så mange timer på arbejdspladsen? Det kan være svært at skrabe de nødvendige finanser sammen til at investere i en racercykel. Derfor er der den mulighed, at du finansierer det med et lån. Et sådan lån kan tages hurtigt og nemt online, hvorefter du inden for få timer vil have finanserne til at investere i din ønskede racercykel.

Vær dog opmærksom på, at det kan blive en dyr fornøjelse, hvis ikke du læser betingelserne for lånet grundigt igennem. Vær her meget opmærksom på den ÅOP, der stilles som krav for lånet. Det er nemlig din årlige omkostning i procent for lånet.

De fleste, der godt kan lide at cykle, har på et eller andet tidspunkt prøvet at sidde på en spinning cykel i en god times tid, og efterfølgende være fuldstændig gennemblødt af sved. Det er en god fornemmelse at forlade salen med sveden dryppende af sig, for så ved man, at man har forbrændt en masse kalorier.

Men hvor meget forbrænder man egentlig, når man cykler? Og hvad kan man gøre, for at øge forbrændingen på en cykeltur?

Kalorieforbrændingen pr. kilometer vs. pr. minut

Man kan udregne kalorieforbrændingen ved cykling på flere måder – eksempelvis kalorier pr. kilometer eller kalorier pr. minut. Hvis man vil have den mest præcise beregning af disse to, bør man udregne kalorier pr. kilometer, da den tidsmæssige beregning ikke tager højde for intensitet.

Det er dog umuligt at udregne det helt eksakte tal, da der er mange forskellige faktorer, der spiller ind på forbrændingen, men der findes et par tommelfingerregler til udregningen.

Kalorier pr. kilometer

En af disse tommelfingerregler siger, at kalorieforbruget ved cykling er 0,33 x din vægt i kg x antallet af kørte kilometer. Vejer du 90 kg. og kører 60 km., vil regnestykket altså være 0,33 x 90 x 60 = 1782 kalorier.

Andre eksperter hævder dog, at tallet er 0,5 i stedet for 0,33, og et helt tredje studie regner med et tal på mellem 0,4 og 0,47, hvorfor det altså kan være svært at blive rigtigt klog på, og derfor kun skal tages med et gran salt.

Pr. minut

Det giver, som tidligere nævnt, ikke meget mening at udregne pr. minut, da dette hurtigt kan give væsentlige udslag i forbrændingen alt efter hvilken hastighed man kører med.

Et eksempel kunne være, at du kører i en time, og du tilbagelægger 25 km. Med udregningen fra før, vil det give en forbrænding på 742,5 kalorier. Hvis du så sætter farten op til 30 km/t, vil du i stedet forbrænde 891 kalorier. Der er altså godt 150 kalorier til forskel på en times træning, hvorfor tiden i sig selv ikke er en brugbar faktor.

Øg forbrændingen under cykling

Ovenstående beregninger viser, at hvis man vil øge forbrændingen under cykling, skal man øge intensiteten under træningen. En anden, og mere langsigtet metode til øget forbrænding, er styrketræning. Når man styrketræner øges muskelmassen, og store muskler forbrænder mere end små – også efter træningen er afsluttet, i modsætning til konditionstræning.

Hvad enten du er en garvet cykelrytter, som trænger til ny inspiration, eller du er helt ny i sadlen, kan det være gavnligt at følge et træningsprogram. De fleste vil miste motivationen, hvis der ikke sker en udvikling i deres træning, og er man ny i cykelsporten, kan det være svært at overskue, hvad man skal gøre for at blive god til at cykle.

Nedenfor følger et par tips til, hvordan du kan opbygge din træning på landevejene, så du opnår en god grundform og rutine.

Gode råd til at komme i gang

Noget af det vigtigste, når man starter med at træne, er at træningen opbygges langsomt. Hvis man lægger for hårdt ud, vil risikoen for at få skader være meget stor, da kroppen ikke er forberedt på den hårde belastning. Det samme gælder, selvom man er vant til at dyrke en anden sport som eksempelvis løb, da kroppen belastes forskelligt i forskellige sportsgrene.

For at sikre en blid start, kan det anbefales at følge et træningsprogram beregnet til begyndere. Der findes utallige programmer på internettet, og hvis du gerne vil have et skræddersyet til dig, kan det også lade sig gøre flere steder for et mindre beløb. En tommelfingerregel til opbygningen af et træningsprogram er, at du kun må øge enten intensitet eller træningsmængde med max 10 % om ugen for at undgå overbelastning. Desuden skal der være progression i træningen, så kroppen hele tiden udfordres.

Strukturer din træning

For at få det rette udbytte bør du træne mindst tre gange ugentligt. Når du begynder med cykeltræning, er det vigtigt, at du får inkorporeret det i din dagligdag, så du overholder dine træningspas. Til det formål kan det være en god idé at printe dit træningsprogram ud og hænge det et sted, hvor du ikke kan overse det (fx på køleskabet), og så strege træningen over når du har udført den.

For at følge med i din udvikling og dine fremskridt, kan du desuden med fordel føre træningsdagbog, hvori du eksempelvis angiver antal km, tid og puls, hvis du har pulsmåler. Du kan også bruge Borg-skalaen til at angive, hvor hård træningen var.

Hold fast i træningen

Selvom du vælger at følge et træningsprogram, skal du huske, at det blot skal ses som inspiration. Du kan godt flytte lidt rundt på dagene eller nedsætte træningstiden indimellem, hvis det gør det muligt at overholde den ugentlige træning. Husk blot tid til restitution mellem dine træningspas.

Hvis man åbner en diskussion om cykelsport, vil der ofte også hurtigt være folk der begynder at tale om doping. Dette hænger sammen med, at der gennem tiden er mange af de forskellige løbsvindere af f.eks. Tour de France, der har anvendt doping i jagten på sejren.

Dog er der sket meget i cykelsporten i gennem årene, og der er lavet mange foretag for at fjerne eller mindske brugen af ulovlige præstationsfremmende midler.

Hvordan er doping blevet brugt i cykelsporten?

En af de mest kendte dopingmetoder fra cykelsporten, som de fleste kender til, er epo, som er kort for erythropoietin. Dette er et hormon der faktisk forekommer naturligt i kroppen. Derfor bruges bloddoping til at højne niveauet af epo i kroppen.

Man kan faktisk også højne niveauet af epo naturlig, ved at lave højdetræning der er mindre ilt, hvorefter kroppen selv begynder at producere mere epo, som så påvirker kroppen til at danne flere røde blodlegemer.

Når man dyrker sport på et højt niveau, så vil man typisk kunne mærke efter noget tid, at ens muskler begynder at syre til. Dette sker når musklerne begynder at mangle ilt, hvilket er hvor bloddoping og epo kommer ind i billedet.

Grunden til bloddoping er blevet brugt er for at hæve antallet af røde blodlegemer, som hjælper med at binde ilt og transportere det rundt i kroppen, hvilket er det der giver den højere ydeevne.

Hvad har man gjort for at fjerne doping fra sporten og har det virket?

Fordi bloddoping er en af de metoder der har været meget brugt i cykelsporten, har man forsøgt at lave regler. der skal gøre det nemmere at opdage hvem der snyder. Man har blandt andet indført biologiske pas, der skal holde øje med rytternes blodniveauer. Dette foregår i form af regelmæssige blodprøver.

Bloddoping har også en lang række negative effekter på helbredet, som f.eks. øget risiko for blodpropper, da blodet bliver tykkere.

Cykelrytterne skal også redegøre for deres færden, de seneste 3 måneder før et professionelt cykelløb, som bliver opfulgt af inspektioner.

På grund af disse tiltag er cykelsporten nu en af de mest overvågede sportsgrene. Det er blevet meget sværere at snyde end det var tidligere. Dette gælder specielt for bloddoping, da man nemt kan måle niveauet af indholdet i blodet.

Dette betyder dog ikke at doping ikke længere finder sted, og specielt ved brug af eget blod kan det være svært at spore. Af denne grund kan man også blive smidt ud af løbet, hvis der er større variationer i blodets indhold.

Nytårsforsættet bliver igen i år et vægttab og et mål om at få en bedre kondition! Tredje gang er lykkens gang, som man siger. Kender du som mange andre danskere til dette?  Man har nogle drømme og ambitioner om at gøre en masse godt for din krop, men når hverdagen rammer, bliver din krop nedprioriteret og turene til fitness centeret kan virke uoverskuelige.

Vejret er dårligt, så det er ikke særlig art at cykle eller løbe udenfor heller. Vi udskyder det lige til i morgen. Sådan fortsætter det og til sidst opgiver man planen om at begynde at træne i denne omgang. Men frygt ikke – der er råd mod en presset hverdag, hvor du stadig kan pleje din krop! Anskaf dig træningsudstyr, som kan stå hjemme hos dig selv.

Det er selvfølgelig en lidt større omkostning i starten i forhold til at købe et månedskort til et fitnesscenter, men der er jo så heller ikke noget abonnement på. Når du har betalt udstyret er det dit, og det kan benyttes lige når det passer ind i din hverdag.

Men hvad er så det optimale træningsudstyr i hjemmet?

Svaret er ikke entydigt. Det kommer helt an på, hvilke muskler du ønsker at arbejde på. Et godt sted at starte er at fokusere på konditionen før der arbejdes på styrken. Til dette formål vil en motionscykel være det oplagte valg. Den kan stå hjemme i stuen, og den står altid klar til at blive taget i brug, når det passer dig.

Du har heller ikke udfordringerne med hensyn til vejret. Tænker du, at du bare kan løbetræne eller cykle udenfor, kan din standhaftighed komme på prøve, når det øser ned i lårfede stråler og vestenvinden river i læhegnet. Det virker nemlig ikke særlig tillokkende for de fleste, at skulle ud og motionere i regn- eller blæsevejr.

En motionscykel har mange features

En motionscykel kan indstilles på mange forskellige måde, så den simulerer en cykeltur i det fri. Du kan ændre på modstandskraften i pedalerne, så det virker som om, at du kører op ad en bakke, hvor du selv kan indstille stejlheden. Virker det ensformigt for dig at sidde og cykle derudaf, kan du indstille motionscyklen til et program, hvor det føles som om, at der kommer ændringer i terrænet under cykelturen.

Du kan sidde og høre musik, mens du træner, eller du kan sætte motionscyklen foran Tv’et og følge med i din yndlingsserie mens du plejer din krop. Derved kan du koble fra og slappe af i hovedet, samtidig med, at du får en sundere krop. Når du er færdig med en træningssession, vil du kunne mærke tilfredsheden og endorfinerne i kroppen, som bliver udløst under træning. Det giver en følelse af tilfredshed og velvære.

Når du føler, at du har fået en god kondition, kan du eventuelt begynde at tænke på at træne flere muskler i kroppen. Den allervigtigste form for træning dog er netop konditionstræningen, som styrker hele systemet, både hjerte, blodomløb og giver den bedste sundhed for kroppen.

Kilder:

https://bgh.dk/motionscykel/

https://www.fitnesspro.nu/motionscykel/

Verdensmesterskabet i landevejscykling bliver afviklet en gang om året, og er blevet det siden den spæde start i 1921 i København. Dengang var det kun for amatører, men i 1927 blev det udvidet med et mesterskab for professionelle.

Til det første løb for professionelle, som blev afviklet i Tyskland, vandt italieneren Alfredo Bindo, som var en af de største stjerner i 20’erne og 30’erne. Han vandt sidenhen yderligere to verdensmesterskaber, hvilket gør ham til medindehaver af rekorden for flest VM-titler nogensinde. I 1958 blev det muligt for kvinder også at deltage i verdensmesterskaberne.

I 1995 afskaffede man amatørbegrebet og slog de to løb sammen under navnet Elite. Man oprettede desuden et mesterskab for U23-ryttere samt indførte VM i enkeltstart for begge grupper.

Danskernes VM-succes

Der er igennem tiden flere danskere, der har markeret sig ved verdensmesterskaberne – dog primært i amatørløbene. Henry Hansen sejrede ved VM i 1931 på hjemmebane i København efter at have vundet to OL-medaljer i Amsterdam tre år forinden.

I 1969 gjorde Leif Mortensen sig bemærket ved at vinde amatørløbet i Zolder i Belgien, og da han året efter stillede op til de professionelles løb, kom han derfra med en velfortjent sølvmedalje.

Allerede året efter, i 1970, vandt endnu en dansker amatør-VM, nemlig Jørgen Schmidt, men derefter var der en lang sejrstørke på 24 år, før Alex Pedersen i 1994 vandt. Han blev dermed den fjerde (og sidste) danske amatørverdensmester.

I de professionelles løb var der, foruden Leif Mortensens 2. plads, ikke mange podiepladser til danskerne. I 1978 kom danske Jørgen Marcussen fra mesterskabet med en bronzemedalje, og efterfølgende i 1997, to år efter at ’Elite’ havde erstattet de to verdensmesterskaber, fik Bo Hamburger en sølvmedalje.

Derefter gik der endnu et årti, før Matti Breschel fik trådt sig til en bronzemedalje ved løbet i 2008.  To år efter var den lige ved at være der, men Breschel blev slået på målstregen i Melbourne af Thor Hushovd, og måtte derfor nøjes med en sølvmedalje.

Kvinder til VM

Kvindecykling er, som bekendt, ikke særlig udbredt, og der er ikke mange danske navne at finde, hvis man kigger på resultaterne fra de tidligere verdensmesterskaber. Dog skete der noget i 2016, da danske Amalie Didriksen løb med sejren ved VM i Qatar, og året efter fik en bronzemedalje ved mesterskabet i Bergen. Det giver øget opmærksomhed på dansk kvindecykling og forhåbninger for de danske kvindelige cykelryttere.

Får du ondt i knæet efter cykling? Der kan være mange årsager til smerterne, og det er vigtigt at tage dem alvorligt for at undgå vedvarende skader. Nedenfor følger nogle bud på, hvad smerterne kan skyldes, og hvordan du kommer dem til livs. Det skal dog understreges, at vedvarende smerter altid bør undersøges af en ekspert.

Cyklen er ikke korrekt indstillet

Ligesom vi køber kontorstole, der er ergonomisk korrekte og passer til vores krop, er det også vigtigt, at din cykel passer til lige netop din krop. Mange timer ugentligt på en forkert indstillet cykel vil unægtelig give smerter – enten på kort eller på lang sigt. Noget af det der, ved forkert indstilling, kan give knæsmerter er saddelhøjde, pedaler og klampers placering samt pedalarmens længde.

Saddelhøjde

Saddelhøjden bør være sådan, at når du sidder på cyklen med pedalen i bund, skal knæet være let bøjet. Det er vigtigt, at sadlen sidder lige, og så er det en smagssag, om den skal være i vatter eller vinkle lidt. Prøv dig frem og find ud af hvad der fungerer for dig.

Pedaler og klamper

Klamperne holder dine fødder i en låst vinkel i pedalerne. Det er vigtigt at denne vinkel er indstillet således, at den belaster knæet mindst muligt, og selv små justeringer kan gøre underværker.

Pedalarmens længde

En for kort eller for lang pedalarm kan ligeledes vinkle knæet forkert. Der findes mål for, hvor lang pedalarmen bør være i forhold til din højde.

For at sikre korrekt indstilling af cyklen kan det anbefales at få lavet et bikefit, hvor cyklen tilpasses din højde og størrelse. Det er desværre ikke helt billigt, men det er en god investering i din krop.

Du kører med for høj eller for lav kadence

Det er en klassisk fejl at køre med enten for tunge gear og lav kadence eller for lave gear og høj kadence. Det kræver meget muskelkraft at køre i tunge gear, og det er ikke optimalt, hvis kroppen ikke kan følge med. For mindst mulig belastning af dine knæ bør du træde med en kadence på omkring 80-90 omdrejninger pr. minut.

Mange cykelryttere har nok kigget med misundelse på de professionelle ryttere, når de kører eksempelvis Tour de France eller Giro d’Italia, og ønsket at man var ligeså god en cykelrytter. Det bliver man ikke sådan lige, men ved hjælp af pulsmåling, kan man optimere sine træningspas, så man får det meste ud af tiden på cyklen.

Pulstræning

Det er blevet meget moderne at træne efter watt, men hvis man ikke lige er udstyret med et par af de meget dyre watt-målere, kan man med fordel træne efter sin puls i stedet.  En pulsmåler koster ikke alverden, og den kan også bruges til andre sportsgrene.

Pulstræning kan gøre din træning mere effektiv, øge din motivation til at yde lidt mere og give dig mulighed for at holde øje med din træningsfremgang. For at kunne udregne dine pulszoner kræver det, at du kender din pulsreserve, som er forholdet mellem din maxpuls og din hvilepuls.

Hvilepuls

Hvilepulsen er et udtryk for din kondition – jo lavere hvilepuls des bedre kondition. Den er rimelig simpel at måle. Du skal blot lægge dig et roligt sted i omkring 20 minutter, og så herefter måle pulsen enten manuelt på håndleddet eller halsen eller, hvis du har et pulsur, se hvad uret har registreret som den laveste puls.

Maxpuls

Maxpulsen kan variere alt efter træningstypen, så for at finde din maxpuls for cykling, skal du lave en test, mens du cykler. Der er flere måder at finde maxpulsen på, men det handler i bund og grund om at belaste kroppen med gradvist stigende intensitet over en periode på 10-15 minutter, indtil du ikke kan længere og så notere pulsen. Alternativt kan man bruge formlen 220 – din alder. Er du 40 år, vil din makspuls altså ligge på 180.

Pulszoner ved cykling

Man arbejder med 5 pulszoner, som dog kan variere i procenterne fra sted til sted. Nedenfor er Endomondos pulszoner listet:

  1. Opvarmning (50-59%)
  2. Fedtforbrænding (60-69%)
  3. Aerob (70-79 %)
  4. Anaerob (80-89%)
  5. Maksimum (90-100%)

For at udregne dine pulszoner, skal du bruge formlen: Maxpuls – hvilepuls = pulsreserve x procentsatsen + hvilepuls. Ved en maxpuls på 180 og en hvilepuls på 40 vil regnestykket for 50 % af pulsreserven se således ud: 180 – 40 = 140 x 50% + 40 = 110. Dermed ved du, at din zone 1 i dette tilfælde starter ved 110 slag/minut. Således kan du beregne alle zonerne.