Julen står for døren, og det er for mange ved at være tid til at købe årets julegaver. Skal du købe en gave til en cykelentusiast i år, men ved du ikke rigtigt, hvad du skal give? Så er der hjælp at hente i denne artikel. Vi har nemlig fundet 3 gode gaveidéer til cykelentusiasten. Sidst i guiden kommer vi også ind på, hvordan du kan spare penge på julegaverne.
En cykeltur i Sverige
Uanset om man kører mountainbike eller racercykel, så vil man i Danmark komme til at køre mange af de samme steder. Som cykelentusiast er det altid sjovt at blive udfordret med nye ruter, som man ikke lige oplever i dagligdagen. Heldigvis er vi i Danmark omgivet af rigtig attraktive cykellande, uanset om cyklingen foregår på en mountainbike eller på en racer. Der er ikke langt til Harzen, som byder på masser af bjergrige områder. Et par andre gode og nærliggende cykeldestinationer er Sverige og Norge. Her er ligeledes gode og udfordrende ruter til både mountainbike og landevejscykling. En god og lidt anderledes julegave kunne derfor være en betalt tur til en cykeldestination eller et tilskud. I kan eventuelt være flere om gaven, så det meste af turen kan blive betalt.
Et GoPro kamera
Kender du en cykelentusiast, har du helt sikkert også mødt vedkommende, hvor du er blevet præsenteret for et hav af spændende beretninger fra de seneste cykelture. Som passioneret cykelentusiast ønsker mange at dele sine oplevelser med andre, og hvorfor ikke gøre det igennem video? Med et GoPro kamera der kan sidde fast på hjelmen, er man klar til at optage sine cykelture. GoPro er et actionkamera, der kan holde til lidt af hvert. Dermed er risikoen for at kameraet går i stykker meget lille. Optagelserne bliver gode og autentiske og er perfekte til deling af sine oplevelser. Skal du have et GoPro kamera med lidt udstyr til, skal du regne med en pris i omegnen af 2.000 – 3.000 kroner.
Hjemmetræner
Når vejret er koldest herhjemme, er det ikke just motiverende at hoppe i cykeltøjet. Det kan være frustrerende, for holder man ikke formen vedlige over vinteren, vil man være bagud, når sæsonen starter. Til det findes der heldigvis en løsning. Nemlig en hjemmetræner. Med en hjemmetræner kan man let og hurtigt sætte sin cykel op i et stativ, og så kører afsted. Skal det være mere konkurrencepræget, kan man også tilknytte en skærm og dyste mod andre gennem særligt software. Så bliver det lige pludselig ikke så kedeligt at hoppe i cykelbukserne, selvom det er koldt udenfor. Cykelstativer med software til koster mellem 1.000 og 2.500 for et begyndersæt.
Spar penge på gaven til cykelentusiasten på Black Friday
Cykling er ikke nogen billig sport. Udstyret koster nogle penge, hvis kvaliteten skal være god. Har du ikke råd til at give nogen af ovenstående gaveidéer i julegave, er der dog god grund til at være fortrøstningsfuld. Køber du julegaverne på Black Friday, kan du nemlig gøre store besparelser. Det gælder særligt på det cykeludstyr fra den sæson, der netop er forbi. Det gælder cykeltrøjer, handsker, hjelme og så videre. På elektronik som GoPro kameraer og cykelcomputere, er der også fine besparelser at gøre på Black Fredagstilbud. Mange af de store cykelbutikker gør nemlig rigtig meget ud af Black Friday, hvor store dele af sortimentet nedsættes.