Det ses desværre stadig den dag i dag, at alt for få cyklister gør brug af en cykelhjelm. Selvom det kan være enormt farligt at cykle uden, så vælger mange danske cyklister blot at overse denne fare og dermed løbe en unødig risiko. Det gør hovedet utroligt sårbart, hvis uheldet skulle være ude, og vi slår derfor herfra et slag for, at man erhverver sig en cykelhjelm, hvis man endnu ikke ejer en af slagsen.
I denne artikel kigger vi lidt nærmere på nogle af de ting, som du skal være opmærksom på, når du skal vælge den helt rigtige cykelhjelm.
Størrelsen skal passe til dit hoved
Det er først og fremmest vigtigt, at du finder en hjelm, som passer til dit hoved. Ellers vil du opleve, at den vil være irriterende at have på, og så vil den højst sandsynligt oftere glemmes. Det er derfor meget essentielt, at du ved lige præcis, hvilken størrelse du skal have.
Ofte er der heldigvis mulighed for selv at justere størrelsen på en given cykelhjelm. Alt dette vil fremgå af produktbeskrivelsen.
Overvej om ny teknologi skal afprøves
En af de nyere opfindelser inden for hjelme er den såkaldte høvding cykelhjelm. Du har måske set videoer af den på nettet, hvor den bedst beskrives som værende en airbag til hovedet. Den svenske opfindelse kaldes af mange for den usynlige cykelhjelm, og ønsker du derfor at kunne skille dig ud fra mængden, men uden at have en hjelm på hovedet, så er en Høvding cykelhjelm det helt rigtige valg.
Det er en noget større investering, end hvis du blot skulle have fat i en almindelig cykelhjelm, men hvis du elsker at afprøve ny teknologi, så er dette en fantastisk mulighed.
Shop din cykelhjelm på nettet og spar penge
Det er ikke mange, der ved, at det i de senere par år er blevet markant mere populært at handle hjelme på nettet. En af hovedårsagerne til denne udvikling er naturligvis, at der er rig mulighed for at spare penge online. Tjek derfor gerne udvalget ud på nettet, inden du beslutter dig for en given cykelhjelm.