Katte er uden tvivl nogle af de mest populære kæledyr. Dette skyldes nok bl.a., at de ikke kræver særligt meget pleje. Katte er f.eks. som regel så renlige, at din eneste opgave som katteejer er at skifte grus i kattebakken i ny og næ. Du behøver heller ikke at lufte en kat på samme måde som en hund. Katte har desuden ofte nogle meget stærke personligheder, som kan være ganske underholdende. De er meget selvstændige dyr, der bedst kan lide at gå deres egne veje. Af den grund trives de også bedst med selv at kunne styre, om de vil være inde eller ude. Derfor er det en rigtig god idé at investere i en kattelem.
Fordelene ved kattelemme
Kattens selvstændighed er én af de ting, der gør dem til populære kæledyr. Denne selvstændighed betyder dog også, at katte generelt ikke trives med kun at leve indendørs. Der findes ganske vis mange katte, der lever hele deres liv i en lejlighed eller et hus. De fleste katte vil dog til hver en tid foretrække at kunne komme og gå, som det passer dem. Hvis man har en kat, der både tilbringer tid inde og ude, er det derfor en rigtig god idé at installere en kattelem i hoveddøren. Nogle katte kan nemlig godt blive meget frustrerede, hvis de ikke har friheden til selv at gå ind og ud, som det passer dem. Hvis katten bliver frustreret og utålmodig, kan det bl.a. føre til irriterende kradsemærker i døren. Med en kattelem slipper du altså for hele tiden at skulle holde øje med, om din kat vil ind eller ud. Og katten slipper for at være afhængig af din hjælp. Læs mere her, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en kattelem er noget for dig og din kat.
Øg sikkerheden med en kattelem med elektronisk lås
Kattelemme kan som regel aflåses indefra, hvilket er praktisk, hvis man skal forlade hjemmet i længere tid. På denne måde undgår du nemlig, at der kan komme ubudne gæster ind i dit hjem via kattelemmen. Hvis I har behov for at efterlade katten alene hjemme, mens I f.eks. er på ferie, dur det dog ikke med en helt aflåst kattelem. I dette tilfælde bør I investere i en kattelem med elektronisk lås. En elektronisk lås forhindrer desuden, at I får besøg af alle nabolagets katte, da det kun er jeres kat, der kan åbne lemmen.