I Danmark cykler vi generelt meget, rigtig meget. Vi er en sand cykelnation, og vi er verdensberømte for vores hyppige brug af jernhesten. Selvom at det er sundt for både krog og miljø at cykle, så er det ikke altid at vi får lige gavn af cykelturen.
Ved at få foretaget et professionelt bikefit kan du både booste din performance og undgå at du bruger din cykel på en uhensigtsmæssig måde.
Din cykel skal matche din fysik
Når vi cykler er der en vis belastning på kroppen. Vores vægt og vores styrke har en indvirkning på hvor godt og hvor effektivt vi cykler. Vil man undgå at overbelaste visse lemmer eller måske optimere ens performance, så kan det være en god idé at kigge på selve cyklen.
Her kan det være smart at få lavet et bikefit for bedre performance og mere fart. Med et bikefit refereres der til den undersøgelse man kan få lavet, hvor der bl.a. måles på balance, smidighed, erfaring og styrke.
Ved at måle på disse ting kan man indstille cyklen og f.eks. vælge den rette sadeltype, som både kan forbedre præstationen og mindske risikoen for langvarige gener.
Et bikefit er både en god løsning for rytteren i byen, som ønsker at optimere sin færd i gader og stræder, men også for personen på cyklen i udkanten af byerne, hvor trafikken er knap så tæt. Alle typer af cykelbrug har forskellige formål, og man kan således bruge forskellige værktøjer til at opnå disse formål. Måske er din nabos racercykel flot og moderne, men skal du ikke bruge din cykel til race og sport, så virker det nyttesløst at investere i produkter, som man egentlig ikke har brug for.
Hvad er dine behov?
Har du fundet det bedste bikefit muligt, og kan din nuværende cykel indstilles til din krop og dine fysiske færdigheder, så er det en forholdsvis nem løsning. I visse tilfælde er din nuværende cykel måske slet ikke lavet til dine daglige behov.
Bruger du f.eks. kun cyklen i byen, så er det måske ikke nødvendigt med en mountainbike, og en let og nem bycykel er måske et bedre valg.
Bruger du derimod din cykel til sport og motion, hvor du tilbagelægger hundredevis af kilometer ugentligt, så kan det være at din gamle og tunge havelåge af en cykel ikke er den optimale løsning.
Cyklen skal afspejle dine personlige behov, så det kan sagtens betale sig at få ordentlig og kompetent rådgivning, så du ikke ender med et transportmiddel, som du egentlig ikke er tilfreds med. Har du eksempelvis gamle skader som du kontinuerligt bøvler med, så kan et bikefit også hjælpe dig med en hensigtsmæssig løsning, hvor der tages højde for eventuelle fysiske gener.