Du kan tage din baby med ud at cykle første gang efter omkring ni måneder. Mange babyer synes, at det er herligt at komme med afsted på tur, med vind i håret og fart på, sammen med mor eller far. Men det kræver lidt ekstra udstyr, når man pludselig er to på cyklen. Puslebord og blespand må blive derhjemme, men hvad skal du så have med, og hvad skal du tænke på, når du køber udstyr til jeres første tur?
Nyt udstyr til cyklen
Før i kan komme afsted, skal der selvfølgelig købes en babystol til cyklen. Der findes mange forskellige modeller, både til foran og til bag på cyklen. Der er fordele ved begge, men som en tommelfingerregel, så start med at have din baby foran, mens han eller hun er helt lille. Her har du bedre kontrol over stolen og den ekstra vægt, og det er nemmere at kommunikere sammen mens i kører. Når din baby bliver for stor til stolen, er det tid til at komme bag på cyklen i en større stol.
Din baby skal selvfølgelig spændes forsvarligt fast til stolen. De bedste seler er dem, der er H- eller Y-formede. Selen skal sidde rimelig stramt, så barnet føler sig sikkert spændt fast, og ikke prøver at rejse sig op. Når barnet kommer bag på cyklen skal du også være specielt opmærksom på, at benene ikke når ned til låsen, så den kan sparkes i under cykling.
Kør sikkert og forsvarligt
Din cykel skal selvfølgelig være i orden, før du kan køre sikkert. Du skal køre ekstra forsigtigt, og i skal helst begge have cykelhjelm på. Det er vigtigt at hjelmen sidder stramt nok til, at barnet ikke kan skubbe den om i nakken. Husk at tage hjelmen af, så snart i er kommet af cyklen. Barnet må ikke lege med den på.
Det kræver ikke meget mere, at have din baby med på tur. Start med små ture i byen, før i tager på strand eller skovtur, hvor du kan få brug for mere udstyr, når din baby f.eks. skal skiftes. Der er ikke plads til hverken puslebord eller blespand på cyklen, og brugte bleer er der ingen, der har lyst til at køre rundt med for længe. Forhåbentlig har du en god, lugtfri blespand til når du kommer hjem. Ellers kan du finde en her på https://babyhelp.dk/blespand/ sammen med alt det andet udstyr, du kunne have brug for både i huset og på turen. God vind, og god tur!