Du sidder i kørestol og føler dig måske begrænset i din adgang til at opleve verden. Men verden er stadig åben for dig, selvom du sidder i kørestol. Det er mere besværligt og kræver lidt mere planlægning, men du må aldrig takke nej til rejseoplevelser af den grund.
Hvad skal du tænke på, når du skal ud at flyve med kørestol?
- Vær opmærksom på, at du skal booke bæreassistance på forhånd, hvis ikke du kan gå ombord på flyet selv. Det skal oplyses allerede ved bestilling af rejsen.
- Kan man ikke selv gå, kan man desværre ikke selv vælge sin plads i flyet. Man bliver desuden oftest anvist pladser på sæderække 3-7, ligesom man i øvrigt kommer først ind i flyet og sidst ud.
- Når du tjekker ind, skal du også tjekke din kørestol ind. Du bliver herefter flyttet over i en transport kørestol. Baggagepersonalet kan godt være meget hårdhændede ved kørestolen efter indtjekning, så sørg for at have pakket den så godt som muligt og fjern alle løsdele.
- Hvis du rejser med en elektrisk kørestol, er det lovpligtigt, at den har et godkendt tørbatteri installeret.
- Kørestolen tæller ikke som baggage, og du må derfor have samme mængde baggage med som alle andre.
- Din kørestols størrelse skal godkendes af luftfartsselskabet, hvilket i sidste ende afhænger af, om den kan komme ud og ind af døren. Du skal derfor oplyse målene til luftfartsselskabet i god tid.
- Tag altid værktøj med til kørestolen, hvis der skulle ske noget undervejs.
- Hav altid din stol forsikret, da luftfartsselskabernes ansvar er begrænset.
Hvilken kørestol skal du vælge?
Når du skal vælge en kørestol, skal du selvfølgelig først og fremmest se på dit eget behov. Hvis du rejser meget, bør du i øvrigt have in mente, hvilken type rejse du foretrækker. Er der tale om meget offroad terræn, bør du for eksempel vælge en terrængående kørestol. Du bør derudover også altid prioritere at have en så lille kørestol som muligt, som du dog naturligvis stadig finder behagelig at sidde i.
Dit primære fokus skal ligge på komfort, praktik og sikkerhed. Vælg helst en kørestol, som kan lidt af det hele. Det vil sige som både er praktisk derhjemme, men som også kan anvendes ude i byen og i terræn. De fleste producenter fokuserer på enkle designs med en høj grad af komfort, og som kan køre på langt de fleste underlag.
God rejse!