Nytårsforsættet bliver igen i år et vægttab og et mål om at få en bedre kondition! Tredje gang er lykkens gang, som man siger. Kender du som mange andre danskere til dette? Man har nogle drømme og ambitioner om at gøre en masse godt for din krop, men når hverdagen rammer, bliver din krop nedprioriteret og turene til fitness centeret kan virke uoverskuelige.
Vejret er dårligt, så det er ikke særlig art at cykle eller løbe udenfor heller. Vi udskyder det lige til i morgen. Sådan fortsætter det og til sidst opgiver man planen om at begynde at træne i denne omgang. Men frygt ikke – der er råd mod en presset hverdag, hvor du stadig kan pleje din krop! Anskaf dig træningsudstyr, som kan stå hjemme hos dig selv.
Det er selvfølgelig en lidt større omkostning i starten i forhold til at købe et månedskort til et fitnesscenter, men der er jo så heller ikke noget abonnement på. Når du har betalt udstyret er det dit, og det kan benyttes lige når det passer ind i din hverdag.
Men hvad er så det optimale træningsudstyr i hjemmet?
Svaret er ikke entydigt. Det kommer helt an på, hvilke muskler du ønsker at arbejde på. Et godt sted at starte er at fokusere på konditionen før der arbejdes på styrken. Til dette formål vil en motionscykel være det oplagte valg. Den kan stå hjemme i stuen, og den står altid klar til at blive taget i brug, når det passer dig.
Du har heller ikke udfordringerne med hensyn til vejret. Tænker du, at du bare kan løbetræne eller cykle udenfor, kan din standhaftighed komme på prøve, når det øser ned i lårfede stråler og vestenvinden river i læhegnet. Det virker nemlig ikke særlig tillokkende for de fleste, at skulle ud og motionere i regn- eller blæsevejr.
En motionscykel har mange features
En motionscykel kan indstilles på mange forskellige måde, så den simulerer en cykeltur i det fri. Du kan ændre på modstandskraften i pedalerne, så det virker som om, at du kører op ad en bakke, hvor du selv kan indstille stejlheden. Virker det ensformigt for dig at sidde og cykle derudaf, kan du indstille motionscyklen til et program, hvor det føles som om, at der kommer ændringer i terrænet under cykelturen.
Du kan sidde og høre musik, mens du træner, eller du kan sætte motionscyklen foran Tv’et og følge med i din yndlingsserie mens du plejer din krop. Derved kan du koble fra og slappe af i hovedet, samtidig med, at du får en sundere krop. Når du er færdig med en træningssession, vil du kunne mærke tilfredsheden og endorfinerne i kroppen, som bliver udløst under træning. Det giver en følelse af tilfredshed og velvære.
Når du føler, at du har fået en god kondition, kan du eventuelt begynde at tænke på at træne flere muskler i kroppen. Den allervigtigste form for træning dog er netop konditionstræningen, som styrker hele systemet, både hjerte, blodomløb og giver den bedste sundhed for kroppen.
Kilder: